Her er 10 gode hunderacer til førstegangsejere
Det er ikke alle hunderacer som egner sig lige godt til førstegangsejere. Det er klogt at tage sine egne erfaringer med, forinden man anskaffer sig en hund. Her giver vi dig 10 gode bud på hunderacer til førstegangsejere, samt gode råd til hvordan du finder den rette hund til dig og din livsstil.
Forfatterens synspunkter er helt og aldeles hans, eller hendes egne, og afspejler muligvis ikke MUY's synspunkter.
Hvad er MUY?
MUY er et socialt netværk, som forbinder opdrættere og kommende, eller nuværende hundeejere med hinanden – og meget mere. Enkelt og gratis!
Opret sideDet er bestemt ikke nogen nem opgave at finde den rette hunderace, som passer bedst ind i ens livsstil og personlighed. Der findes nemlig mere end 300 forskellige hunderacer, hver især med deres egne karaktertræk. Overvejer man at anskaffe sig en hund, så er det vigtigt at man sætter sig ordentlig ind i de forskellige racer, og forstår deres aktivitets, og andre pleje behov.
Dette gør sig i særdeleshed gældende for førstegangsejere, som måske bare ønsker sig den hund som "ser mest nuttede ud". Det er dog vigtigt, at man først og fremmest kigger på hundens behov, og finder ud af om den passer ind i ens egen livsstil, såfremt den ikke gør, så får man hurtigt et problem, både for hund og ejer, som i mange tilfælde ikke kan vedligeholdes på sigt. Det vil vi helst gerne undgå, ikke?
Husk at hunde kræver omsorg
Inden at vi kigger på 10 gode hunderacer til førstegangsejere, så er det først og fremmest vigtigt, at du er indforstået med de ændringer i hverdagen, som en hund vil medføre. Ligeledes bør du være opmærksom på at hunde kræver omsorg, økonomi og overskud. Husk på at du skal leve med din hund i de næste mange år. Det første spørgsmål du bør stille dig selv, inden du begynder at lede efter den rette hunderace, er følgende: "Er jeg klar til en hund?".
Hvad kendetegner en god hund til begyndere?
Hvad skal der forstås ved en hund som egner sig til førstegangsejere? For at hjælpe dig på vej til at finde den rette hunderace for dig, og din familie, så er det vigtigt at man har et overblik, over hvad der kendetegner en god hund til begyndere.
Bonus tip: Hos MUY er det nemmere end aldrig før at finde oplysninger om de mere end 300 forskellige hunderacer der findes, som racerepræsentanter har hjulpet med at udfylde. Heriblandt finder du karaktertræk, som også indeholder "God til førstegangsejere" med en score fra 1-5 poter, desto flere poter jo bedre, hvis du er førstegangsejer.
Nem at træne
Nogle hunderacer er nemmere at træne end andre. Selvstændige og selvsikre racer, er sværere hvis man er førstegangsejer, da de kræver meget træning som de fleste begyndere ikke kan overskue.
Aktivitet
Alle hunde har behov for fysisk og mentalt aktivitet for at holde sig sunde og raske, nogle mere end andre. En Labrador retriever er et godt eksempel på en sådan hund, som kræver meget aktivering og mental stimulering, hvilket er noget som mange førstegangsejere ikke har overskud, eller forstand på. En Labrador kan sagtens være en god hund for førstegangsejere, hvis man er en meget aktiv familie. Hvis en hund derimod ikke får tilstrækkelig med aktivering, så kan den tyde til handlinger som at bide i dine møbler o.lign. Det er nok de færreste der ønsker det.
Rolig temperament
Temperament er også en vigtig faktor at tage med. En energisk hund kan være svær at holde styr på under gåture, kan stramme i halsbåndet, indtil man træner den til at lade være. Som førstegangsejer, kan det være en fordel at vælge en mindre energisk hund, som har en roligere tilgang til livet.
Overskueligt pleje niveau
Alle hunde har behov for pleje, dog nogle mere end andre. For mange førstegangsejere, kan det være en udfordring at sørge for den tilpasse pleje, altså pelspleje, klipning af negle, bad og andet for at holde sig sunde og raske. Det kan med fordel anbefales at vælge en hund, som kræver en mindre grad af pleje.
Her er 10 bud på gode hunderacer til førstegangsejere
Nu hvor vi har fastslået hvilke faktorer vi bør kigge efter, hvis man som førstegangsejer kunne tænke sig at anskaffe sig en hund, så har vi her samlet 10 gode bud på hunde som muligvis kunne passe til dig, og din livsstil.
1. Fransk bulldog
Den Franske bulldog er en intelligent, og venlig hund, som også er tolerant over for børn. Den er velegnet som en familiehund, og har et stort behov for at være social. Den kan være meget legelysten, følsom, og somme tider stædig.
Karaktertræk hos en Fransk bulldog
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Lavt | Lavt | Lille | Samarbejdende |
2. Italiensk mynde
Den Italienske mynde har et lidt højere aktivitets-niveau end de andre på listen, og kan være mere selvstændig. Derimod er den nem at pleje med dens korte pels.
Karaktertræk hos en Italiensk mynde
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Højt | Lavt | Lille | Samarbejdende |
3. Mops
En Mops kommer i mange forskellige farver, dog mest hyppigt som lysebrun, eller sort. Den er velegnet som familiehund, med et roligt temperament, og kan nemt holdes i en mindre lejlighed eller hus. Kræver dog aktivering jævnligt.
Karaktertræk hos en Mops
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Lavt | Lavt | Lille | Samarbejdende |
4. Papillon
Papillonen er en samarbejdende, lærenem, børnevenlig hunderace, der klarer sig godt i lydighed såvel som agility. Den kræver jævnlig aktivering, og kan sagtens klare lange gåture.
Karaktertræk hos en Papillon
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Moderat | Lavt | Lille | Samarbejdende |
5. Cavalier king charles spaniel
Cavalier king charles spaniel er en aktiv hund, med dens størrelse taget i betragtning. Selvom den tilhører gruppen af selskabshunde, så har den stadig jagt instinkterne fra Spaniel racen.
Karaktertræk hos en Cavalier king charles spaniel
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Højt | Lavt | Lille | Samarbejdende |
Læs mere om Cavalier king charles spaniel
6. Dansk/svensk gårdhund
All around livlig hund. Utrolig selskabs hund og god til agility og lydighedtræning, da den er meget lærenem.
Karaktertræk hos en Dansk/svensk gårdhund
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Højt | Lavt | Mellem | Samarbejdende |
Læs mere om Dansk/svensk gårdhund
7. Puddel
En Puddel fås i fire størrelser; Toypuddel, Dværgpuddel, Mellempuddel og Storpuddel, der alle tilhører hundegruppen selskabshunde. Pudlen er kendt for sin intelligens og sit muntre gemyt. Den er lærenem og er fremgangsrig i flere hundesport såsom agility, lydighed og søg og spor brugsprøvegrene.
Karaktertræk hos en Puddel, stor
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Højt | Højt | Stor | Samarbejdende |
8. Bichon havanais
Bichon havanais er en lille, allergivenlig selskabshund som knytter sig tæt til sin familie. Den elsker leg, og lære nye tricks. Den kræver bevidst og positiv socialisering som hvalp, og kan ikke lide at være alene hjemme.
Karaktertræk hos en Bichon havanais
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Mellem | Højt | Lille | Samarbejdende |
9. Malteser
Malteseren hører under gruppen af selskabshunde, og er en lille, allergivenlig hund, som ikke kræver særlig meget motion, og er velegnet til at bo i lejlighed. Derimod kræver den meget pelspleje, og bør børstes, og bades regelmæssigt. Det er en intelligent hund, som er let at træne. Hunden kræver bevidst og positiv socialisering som hvalp.
Karaktertræk hos en Malteser
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Lavt | Højt | Lille | Samarbejdende |
10. Shih tzu
Shih tzu stammer oprindeligt fra Kina, og betyder "Lille løve". Det er en lille hund, med et lavt aktivitetsniveau, derimod med et højt behov for pelspleje.
Karaktertræk hos en Shih tzu
Aktivitets-niveau | Pelspleje | Størrelse | Temperament |
Lavt | Højt | Lille | Samarbejdende |
Hvis du ønsker at se flere andre hunderacer som egner sig til førstegangsejere, så tag også et kig på listen fra MUY. Resultaterne er hunde som har scoret 5 poter på kategorien "God til førstegangsejere".
Test dig selv: Hvilken hund skal jeg vælge?
Hvis du stadig er på bar bund i din søgning, så kan jeg varmt anbefale at prøve testen fra MUY, som kan give dig flere resultater. Du skal blot fortælle lidt om dine præferencer, aktivitetsniveau og mere.
Giv din mening til kende!
Vi vil meget gerne høre din mening om denne artikel. Har du forslag til andre hunderacer som egner sig godt til førstegangsejere, eller måske noget andet? Fortæl os om det i kommentarfeltet nedenunder.
Hvad er MUY?
MUY er et socialt netværk, som forbinder opdrættere og kommende, eller nuværende hundeejere med hinanden – og meget mere. Enkelt og gratis!
Opret side