Danskerne skal blive bedre til at vælge den rette hund fra start

Danskerne skal blive bedre til at vælge den rette hund fra start
Præmiepulje på 10.000,00 kr.
MUY – Et socialt netværk

MUY er et nyt Dansk socialt netværk, der forbinder DKK/FCI opdrættere og hundeejere. Følg @muy for se mere om hvordan at det virker, og deltag i konkurrencer på vores side.

Følg @muy

Der kan være flere gode årsager, til hvorfor at man ikke længere kan beholde en hund. Desværre ser vi også rigtig mange ærgerlige tilfælde, hvor det helt kunne have været undgået, hvis bare ejeren havde tænkt sig lidt bedre om forinden; og det går i sidste ende ud over hunden, som i værste fald må aflives.

- Dyr er levenede væsener, som kræver omsorg og tryghed. Hvis ikke disse kan gives til dyret, så bør man nok ikke anskaffe sig et, siger Anders Hansen, stifter af MUY.

Vælg den rigtige hund fra starten af

Hvis man udelukkende vælger en hund, ud fra dets udseende, hvilket der tilsyneladende er mange danskere som gør, så kan det næsten aldrig undgås at der opstår problemer før eller siden. Heldigvis er der også de mere fornuftige danskere, som sætter sig ind i racens behov; aktiveringsniveau, pelspleje, størrelse m.m. Derudover er det vigtigt, at man kan kigge realistisk på sin egen personlighed og livsstil.

Kan man ikke leve op til hundens behov, så går der ikke lang tid, før man får en utilfreds hund, og et sådant forhold kan ikke vedligeholdes på sigt. I mange tilfælde, kunne dette helt have været undgået, hvis bare man havde tænkt sig lidt bedre om.

Gode råd inden du køber hund

Ved at stille sig selv kritiske spørgsmål; enten i fællesskab med sin familie, eller venner som kender dig godt, så kan man i mange tilfælde forebygge, at man kommer til at begå en handling, man efterfølgende fortryder.

Her finder du en række gode råd, som du med fordel kan tænke på, inden du køber hund.

1. Har du tiden og overskuddet?

En hund kræver din opmærksomhed og omsorg dagen lang. Det er også vigtigt at huske på, at hunde maksimalt bør være alene hjemme 5 timer dagligt. Typiske problemer hos hunde, opstår da de ikke får oplevet nok; de har brug for at komme ud i naturen, og møde fremmede lugte. Derudover skal hunden aktiveres flere gange dagligt, selv når vejret er koldt; og nej, det er ikke nok bare at lukke den ud i baghaven. Du bør også tænke på pelspleje, som kan afhænge alt efter racen du vælger, og naturligvis opdragelse af din hund.

2. Tænk fremadrettet

Det er vigtigt at huske på, at du skal leve med hunden i de næste 7-13 år. Spørg derfor dig selv, hvor du ser dig selv, eller din familie til den tid, og om en hund passer ind i den hverdag. Drømmer du om at bo i udlandet, eller rejse meget, så bør du måske ikke anskaffe dig en hund lige foreløbig.

3. Ansvaret er altid de voksnes

Det kan være at dine børn har fået lokket dig til at få en sød hund i familien, men husk på at børns interesser hurtigt kan ændre sig igen. Måske har de endda lovet dig, at gå tur med hunden dagligt, og alt det andet. Ansvaret for hunden vil dog altid ligge hos de voksne. Hvis det drejer sig om mindre børn, så bør hunde aldrig være alene med børn uden en voksen tilstede alligevel.

4. Tag hundens størrelse i betragtning

Størrelsen på din hund kan have betydning, alt efter hvor du bor, og hvordan din hverdag ser ud. Større hunde har typisk en større appetit, end de mindre hunde, hvilket betyder højere udgifter til foder. Alle størrelser har dog lige så meget behov for opdragelse, og hver især har deres fordele.

En lille hund, kan være nem at tage med på arbejdet, eller i byen. Bor man i en lejlighed på femte sal, og er der trapper involveret i ens dagligdag, så spiller hundens størrelse også en vigtig rolle.

Husk:Hunde der ikke er fuldt udviklet endnu, må aldrig selv gå op og ned ad trapper, da dens knogler og muskler belastes; derfor skal hunden bæres op og ned i de første mange måneder. Spørg dig selv, om du kan holde til det, hvis du vælger en større hund.

5. Tænk på omkostningerne

- Det er ikke billigt at have en hund. Hvis man ikke kan tilsidesætte minimum 1.000 kr. til en hund om måneden, så bør man virkelig overveje om man overhovedet burde anskaffe sig en, siger Anders Hansen.

Husk på at det desuden er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til sin hund; en sygeforsikring er også at foretrække, så udgifter til både planlagte, og uplanlagte dyrlægebesøg kan blive dækket. Derudover kommer der yderligere udgifter til foder, godbidder, legetøj, transportbur og alt det andet.

6. Traf beslutningen i fællesskab

Det er en stor beslutning at anskaffe sig en hund, og alle i familien skal være indforstået med de ændringer, som en hund kan påføre hverdagen i hjemmet. Skal man på besøg hos venner, eller på ferie, så bør man så vidt muligt tage hunden med, eller finde en fast hundepasser, som hunden er tryg ved.

7. Vælg den rigtige race

Det er ikke altid nemt at finde den rigtige race; der findes nemlig hundredevis af hunderacer, som hver især er forskellige på deres egne måder. Heldigvis kan du gå på opdagelse hos MUY, hvor vi har samlet racernes karaktertræk og raceportræt, så du nemt kan finde den rette. Vælger du en blandings-race, som fx en Labradoodle, så kan det være sværere at forudse, hvordan den vil udvikle sig; men de kan naturligvis stadig være lige så gode familiehunde som racehunde. Hvis du er helt på bar bund, så kan du tage vores hurtige test, og få et fingerpeg på hvilken retning du skal lede i.

8. Find en god opdrætter

Det er en tillidssag at finde en god opdrætter, husk samtidig på at opdrætteren ikke er forpligtet til at sælge dig en hvalp, og måske endda forlanger at udvælge en hvalp til dig. Hvis det ikke er okay med dig, så bør du vælge en anden opdrætter. Du bør altid finde flere opdrættere, og besøge dem alle sammen. Du kan samtidig få en god idé til hvordan hvalpen vil udvikle sig, ved at se forældrene. Man kan, og bør altid forlange at se tæven (moren) og eventuelle søskende i kuldet; bemærk om de virker sunde, raske og imødekommende i deres omgivelser.

En god opdrætter sørger desuden for at hvalpene bliver socialiseret, og vender sig til hverdagsting, som at køre i bil, være sammen med børn og voksne af begge køn, og har ikke noget at skjule. Kender du en god ven, eller familiemedlem som ved meget om hunde, så kan det være en fordel at tage ham eller hende med. Undersøg desuden om hvalpen har en stambog, og undersøg organisationen yderligere.

Hvad gør man hvis man ikke længere kan beholde en hund?

Det er en ærlig sag at erkende, at man ikke længere kan have en hund, og derfor ønsker at finde et nyt godt hjem til den. Men hvad bør man egentlig gøre, og hvad skal man være opmærksom på; det kigger vi nærmere på her.

Familiemedlem eller en god ven (gratis)

Kender man et familiemedlem, eller en god ven, som har tilbragt tid sammen med hunden før, og kender til dens adfærd, så kan dette også være en god mulighed, da hunden slipper for at skulle lære en helt ny person at kende.

Hvis årsagen bag, er at man ikke kunne leve op til hundens behov såsom aktivering; så er det meget vigtigt, at man ikke begår samme fejl igen, ved at give hunden videre til en ny person, som heller ikke er i stand til det.

Kontakt opdrætteren (gratis)

De fleste opdrættere tager gerne en hund tilbage igen, og insisterer i enkelte tilfælde direkte på det i en kontrakt, hvis behovet skulle opstå. Derfor er det altså en god mulighed, at forsøge at kontakte opdrætteren. Husk dog på, at opdrætteren ikke er forpligtet til at tage hunden tilbage.

Aflever hos et dyreinternat (ikke gratis)

Hvis de andre muligheder ikke gav pote, så kan det være at man bør overveje at aflevere sit kæledyr hos et dyreinternat. Bemærk dog, at dette alternativ ikke altid er gratis! Nedenunder kan man se en prisliste, over hvad det koster at adoptere, eller aflevere sit kæledyr hos Dyrenes beskyttelse.

Priseksempler:

Hund (uanset størrelse og alder): 2.500 kr.
To katte/killinger på samme tid: 1.500 kr.
Modtagelsesgebyr - hund til bortformidling: 950 kr.
Modtagelsesgebyr - neutraliseret og id-mærket kat til bortformidling: 550 kr.
Modtagelsesgebyr - ikke-neutraliseret og umærket kat til bortformidling: 1.350 kr.
Kilde: dyrenesbeskyttelse

Dansk Dyreværn Århus tager et skridt i den rigtige retning

Tidligere på året valgte Dansk Dyreværn Århus, som det første dyreinternat i landet, at fjerne gebyret for aflevering af dyr hos deres internat. Det gjorde man eftersigende, da man mente at gebyret var med til at hindre, at folk afleverede deres dyr et trygt sted.

Til TV2 ØSTJYLLAND, har Kalle Fisker, bestyrelsesformand for Dansk Dyreværn Århus sagt følgende.

- Jeg kan have en mistanke om, at et gebyr har været en hindring for nogle for at komme med dyret. Det kan jo være, at man ikke kan have dyret mere af økonomiske årsager, og det skal i hvert fald ikke det, der er en hindring for at dyret får en ordentlig behandling. Så vil vi hellere påtage os de udgifter og så passe dyret ordentligt, siger Kalle Fisker.

Spørger man Anders Hansen, så er det et skridt i den rigtige retning.

- Det glæder mig at Dansk Dyreværn Århus har truffet den beslutning, fortæller Anders Hansen og fortsætter:

- Jeg mener at det er det helt rigtige at gøre, for dem som ikke længere kan beholde en hund på grund af økonomiske vanskeligheder. Det er nemlig her, hvor folk kan tyde til handlinger som at efterlade dyret i en vejkant, eller et andet grusomt sted, slutter Anders Hansen.

Test dig selv - Hvilken hund skal jeg vælge

Hvis man er helt på bar bund i søgningen på sin nye hund, så kan vores test give et godt fingerpeg på hvilken retning man skal lede i. Det gør vi ved at matche brugerens kriterier op imod de mere end 300 hunderacer der findes. På den måde, kan man hurtigt finde ud af hvilke hunderacer, der passer til ens dagligdag, og livsstil.

Tag testen her

Præmiepulje på 10.000,00 kr.
MUY – Et socialt netværk

MUY er et nyt Dansk socialt netværk, der forbinder DKK/FCI opdrættere og hundeejere. Følg @muy for se mere om hvordan at det virker, og deltag i konkurrencer på vores side.

Følg @muy